Tlf: +45 5944 0565 · info@fokdalspringvand.dk
HÆVET VANDBASSIN, DTU KEMITORVET

HÆVET VANDBASSIN, DTU KEMITORVET

Bassinhave, beplantning og en farverig arena i spotlys er noget af det, som det nye Kemitorv på DTU Lyngby Campus indeholder.

Før stod Kemitorvet som en nedlagt parkeringsplads, i dag er det omdannet til et attraktivt område for både DTU’s studerende, medarbejdere og gæster. Torvets arena og bassinhave fungerer som to vartegn, der danner rammen for arrangementer, gruppemøder og hverdagens frokoster.

På den nordlige del af torvet – der hvor der er mest sol, har Fokdal Springvand etableret et hævet vandbassin i sort granit. Bassinet skaber en rektangulær ramme omkring et møde- og opholdssted. Her er sorte, siddevenlige sten i granit placeret med mellemrum i et ophøjet bassin. Bassinet fungerer som en lav væg, der indrammer den åbne plads i midten. Som et vandspejl reflekterer bassinet solens stråler, og giver en særlig oplevelse til dem, som sidder på de sorte sten. Arkitekt Marianne Levinsen Landskab har tegnet Kemitorvet.
Fotograf: Hampus Berndtson

Bygherre: DTU
Arkitekt: Marianne Levinsen Landskab ApS
Afleveret: April 2024

da_DK